Berlintur i Marts: Maria Eichhorn på Barbara Weiss

Driftige investorer vil endnu engang konvertere en bygning i Berlin's Mitte til et hotel. Denne gang drejer det sig om Zimmerstrasse 88 -89, hvor der tidligere lå adskillige gallerier, f.eks. Arndt and Partner, Upstairs og Klosterfelde. De er allerede flyttet ud, og nu er turen kommet til Barbara Weiss, der i april flytter til nye lokaler i Kreuzberg.  Som i alle andre byer, er der i Berlin plads til kunsten i en overgangsperiode, imens den får grundpriserne til at stige, men når prisen bliver for høj, må kunsten rykke videre.

Barbara Weiss satte fokus på gallerirummet og på fraflytningen ved at slutte tiden i Zimmerstrasse med en udstilling med Maria Eichhorn.

Udstillingen begyndte ude på gaden.  Alle vinduerne var dækket at krydsfinerplader, så det så ud som om bygningen allerede var under nedrivning. Inde i galleriet, som var halvmørkt, både pga. de tildækkede vinduer, og fordi kunstneren havde fjernet belysningen i loftet, var der så godt som tomt. Efterhånden som øjnene vænnede sig til mørket, kunne man i det store rum imod gaden dog skimte adressen Zimmerstrasse 88 malet på væggen med en teknik, som Eichhorn tidligere har benyttet, og som består i at male så mange lag hvid vægmaling ovenpå hinanden, at de kommer til at stå i relief. I det tilstødende, dunkle lokale lænede en oversize kost sig imod væggen. Det sidste værk, et fotografi af galleristen Barbara Weiss og kunstneren med raske skridt på vej i hver sin retning, hang ved indgangen - eller ved udgangen.  En anelse vemodigt, men ikke sentimentalt; ret køligt, faktisk.

Galleri Barbara Weiss

Installations view

Zimmerstrase 88/89

"Figuren"

Det er oplagt, at lade Maria Eichhorn stå for en udstilling i denne særlige situation. Samtidig med at hun forholder sig specifikt til galleriets situation, er det en anledning for hende til at undersøge det, hun kredser om i adskillige projekter og værker, nemlig hvilke økonomiske, fysiske og sociale forhold, der bestemmer mulighederne for kunstproduktion. Hun elsker at vende vrangen ud på udstillingsrummene og kunstinstitutionen. Her følger et par eksempler:

Maria Eichhorn Public Limited Company
På Enwesor's Documenta 11 i 2002 udstillede hun slet og ret de 50.000 Euro, hun havde modtaget i kunststøtte til Documentaudstillingen. De indgik i værket Maria Eichhorn Public Limited Company, hvor de udgjorde aktiekapitalen for et aktieselskab, stiftet til lejligheden. Maria Eichhorn var den eneste aktieindehaver, og der knyttede sig den klausul til selskabet, at aktierne ikke måtte stige i værdi. Udover selve eurosedlerne var dokumenterne, der blev udarbejdet i forbindelse med stiftelse af aktieselskabet, også tilgængelige på udstillingen, ligesom nedenstående fotografi af bestyrelsen, bestående bl.a. af Enwesor selv, i færd med at underskrive papirerne.

 












Das Geld der Kunsthalle Bern
I 2001 blev hun inviteret til at udstille i Kunsthalle Bern hvor hun, samtidig med at hun søgte flere midler til projektet, donerede kunststøtten til en hårdt tiltrængt renovering af  Kunsthallen. Værket hed ‘Das Geld der Kunsthalle Bern’ og bestod udover renoveringen af en udgivelse, der dokumenterede Kunsthallens økonomiske historie. I udstillingsperioden kunne man besøge den tømte kunsthall, i mens arbejdere var i gang med renoveringen.  Der ligger en artikel på Frieze om projektet.

Kunsthalle Bern i udstillingsperioden

"Tavle" i vægmaling-relief  

Das Geld der Kunsthalle Bern

Erwerb des grundstücks Ecke Tibusstrasse/Breul flur 5, no 672
Et af hendes allerførste, kendte værker er Erwerb des grundstücks Ecke Tibusstrasse/Breul flur 5, no 672 på skulpturprojekt Münster i 1997. "Skulpturen"var en lokal, tom byggegrund, som kunstneren købte for sine projektmidler i samarbejde med Landesmuseum, der stod for udstillingen, plus dokumentation for købet og den fundats, der var knyttet til det. Grunden blev solgt efter udstillingensperioden og pengene blev ifølge fundatsen videregivet til en lokal forening: Verein zum Erhalt preiswerten Wohnraums, (Foreningen til Bevarelse af Billige Boliger), som var oprettet af beboere i den samme gade i protest imod nedrivninger til fordel for opførelser af luxuxboliger. Eichhorn fik elegant bragt Landesmuseum og sig selv i en position som ejendomsspekulanter, og fik på den måde henledt opmærksomheden på kunstens symbolske og økonomiske rolle i byfornyelsesprojekter. Ikke ulig temaet for udstillingen i Zimmerstrasse.

Erwerb des grundstücks Ecke Tibusstrasse/Breul flur 5, no 672
Billede og info er fra et site for en Public Art udstilling i Bukarest 2007: spatiul-public.

(I Berlin var jeg også på Hamburger Bahnhof, hvor de viste Gordon Matta-Clarks' Splitting. Han har også købt små jordstykker engang i 70'erne.. Næste post bliver vist om Gordon)