Som en del af formidlingsmaterialet har Anders Gårdboe Jensen skrevet en tekst, der diskuterer om og hvordan “appropriation” bruges i forhold til tidligere. Tidligere betyder i denne sammenhæng 1980'erne. Hovedpointen er vistnok, at 80'ernes appropriationer havde et direkte kritisk forhold til det appropierede, imens nutidskunsten er “immuniseret” overfor en “forsimplet ideologikritik”. Teksten opererer det meste af vejen med en før-nu diktonomi, der f.eks. udnævner før til at være ironisk, kritisk og simpel, og nu til at være ”mere kreativ", kryptisk og nuanceret. Hvis ikke det var fordi, det lyder som et ekko af den sejrende politiske nutids udlægninger af 60'ernes og 70'ernes radikale samfundskritik, ville det sikkert ikke irritere mig helt så meget.
Teksten opstiller også en anden diktonomi, nemlig på den ene side visualitet, form og materiale og på den anden side koncept, idé og kritik. Påstanden er, at værkerne på udstillingen overkommer denne opsplitning, og er begge dele. Det er vel nærmest definitionen af et vellykket værk, og omfatter også 80’er kunsten, der altså efter min mening ikke skal henvises til at spille “det andet” i forhold til anprisningerne af nutidens kunststrategier. Bortset fra mine forbehold overfor formidlingen, er der tale om en udmærket udstilling.
Tre eksempler på værker:
Lars Bent Pedersen har lavet DREAM/ Freuds Radiator Cabinets (Danish Rationel Economic Agents Model/ ”Interpretation of Dreams”, Freud) Værket består af 4 radiatorskjulere i MDF, angiveligt kopieret efter originaler fra Freuds berømte konsultationsrum. På eller under dem er placeret henholdsvis et æble, en tulipan i vase, en bowlerhat, en standardmeterlineal og en sko. Desuden en tekst, der på bedste freudianske vis associerer over værkets elementer og den økonomiske model “Danish Rationel Economic Agents Model” altså DREAM. Drømme er som bekendt Freuds kongevej til det ubevidste, og værket udstiller det irrationelle i tidens skråsikre økonomiske prognoser og modeller. Samtidig med at det ser pissegodt ud. Form og materiale, idé og kritik, tadaaaa!
 |
| Lars Bent Pedersen, DREAM, 2011 |
 |
| Lars Bent Pedersen, DREAM, 2011 |
 |
| Lars Bent Pedersen, DREAM, 2011 |
 |
| Lars Bent Pedersen, DREAM, 2011 |
Det er sjovt, at Lars Bent Pedersen har inkoopereret en tekst, der nærmest fungerer som læsevejledning i forhold til værket selv. Det hele er lagt frem, klart og tydeligt, og inviterer på en meget venlig og ligefrem måde publikum til at lege med i betydningsspillet. Det smittede positivt af på min egen omgang med de andre, mere hemmelige værker på udstillingen: det er jo egentlig ret ligetil at se på kunst, man befinder sig i et rum med tingene og forfølger de tanker, der opstår.
Lasse Schmidt Hansen udstiller fotoserien Making Things, bestående af tre sort/hvid fotografier af et interiør. Man ser et møbleret, men neutralt rum. Kunstnerens? En jakke hænger over møblementet, forlængerledninger er trukket til lamper, der er nogle A4 ark, et askebæger og et glas vand. Inventaret går igen på alle fotografierne, men der er små forskelle i måden, det er organiseret på. Møblerne kan stå på den ene måde eller på den anden måde, forskelligt, men ligeværdigt. Han har åbenbart også ubeslutsomt flyttet rundt på værkerne før udstillingen og ladet dét være et værk. Skruer og huller efter en alternativ ophængning er efterladt under titlen Changed Displays.
 |
| Lasse Schmidt Hansen, Making Things, 2009 |
Alicja Kwade har bidraget med Teleportation, som består af en opstilling med to lamper, stillet overfor hinanden på hver side af en glasvæg. Ved første øjekast ligner det en spejling. Begge lamper er monteret med lange, hvide ledninger og stik, der breder sig udover gulvet. Kun den ene er sat til og tændt. Refleksioner får det til at se ud, som om de begge er tændte, og det er kun det fritliggende stik, der afslører hvilken lampe, der er tændt og hvilken, der er slukket. Meget symbolsk, men heldigvis underspillet og elegant udført. Hun har en mani med paralleller, hun viste en lignende lampe-spejl-installation, med titlen “Parallelle Welt” sidste år hos Christina Wilson. Der kommer en særudstilling samme sted i september i år. Website: Alicjakwade
 |
| Aliscja Kwade, Teleportation, |
 |
| Jytte Høy, Text and Feeling, 2011 |
Jeg så udstillingen sammen med et hold kunstskoleelever, og Jytte Høys skulptur fungerede ved den lejlighed som en eksemplarisk indfaldsvinkel til det hele. Altså, man kan se den samlede udstilling som et tredimensionelt digt. Som udstillingsgæst er det en god idé at sætte læsetempoet ned og ikke forvente, at alt kan blive gennemskueligt.
Der skulle senere blive lagt interviews med de enkelte kunstnere på udstillingsbygningens web-site. Indtil da kan man høre dem på Mp3 spillere på udstillingen.
