Åndelighed igen!

frieze, november 2010

Den sidste udgave af Frieze (november 2010) har “Religion and Spirituality” som tema. Kunstsamlere! Aner man en trend?  Dan Fox har skrevet en ret tåbelig leder...”Modernism might have diffused, we still rely on artists, curators and critics to act as interpreters of contingent meaning, aesthetitic creeds or art world etics, just as rabis, imans and priests do. People go to galleries on sundays rather than churches ... Oh yeah??

Hvis man kan spore en tendens til fornyet åndelighed i kunsten, tror jeg / håber jeg at det mere drejer sig om en interesse for steder, der undslipper den generaliserede fornuft. (Men jeg blev godt nok lidt ængstelig over at konstatere, at Vatikanet næste år skal have en pavillon på Venedig biennalen.)

Nummeret indeholder en artikel om maleren og teosoffen Hilma av Klint, der i 1905 af en række ånder fik besked om at male en række abstrakte malerier. Det var Amaliel fra Tibet, der stod bag det hele, Gregor og Esther, der førte ordet og Theosofus, der førte hendes hånd. (Ret ærgeligt, at når det nu viser sig at 1900-tallets første abstrakte malerier er malet af en kvinde, så er de alligevel malet af en mand)  Det var en betragtelig produktion,  mellem 1906 og 1908 malede hun 111 billeder. Der er ikke vidnesbyrd om at Kandinsky har set Hilmas malerier, men det er ikke umuligt, for han var i Finland i årene mellem 1914 og 1921, en periode, hvor han ligesom hun var engageret i teosofien og netop i den periode,  hvor Hilma arbejdede med billederne.

Hilma av Klint, Ånd og Materie ml. 1906 og 15

Frieze slutter temaet af med et interview med Joachim Koester. Man spørger ham: do you believe in the soul? Svaret er: "I believe in the existence of some kind of astral wildlife. I don’t believe in the soul, though." Jeg ved ikke, om det er pga. hans Hashish Club værk, at man har inkluderet ham i temaet, eller om det har med hans dansetrance reenactment-værk at gøre, men jeg synes hverken, at han minder om en rabi eller iman eller præst, der udlægger den kontingente mening. Derimod er han en rigtig god kunstner.

Tekst af Hal Foster om Joachim Koester
Nikolaj Wallner, Joachim Koesters galleri,

Mere teosofi og modernisme

Alt det her fik mig til at tænke på Teosofiens grundlægger, Madame Blavatsky, som jeg i sidste måned så i skulpturel form på Saatchi Gallery i London. Den polsk-britiske kunstner Goshka Macuga har fremstillet Blavatsky akkurat hvilende, næsten svævende på to stole, ifærd med at levitere - eller med at udføre et levitationstrick.

Goshka Macuga, Madama Blavatsky, 2007 Saatchi Galleri 

Blavatsky kan siges at være urmoderen til moderne okkultisme, aka New Age. Blavatsky var i direkte åndelig kontakt med åndelige væsener fra Tibet, Mahatma’er, en slags engle, som kommunikerede med hende i form af virkelige breve, blæk på papir, som manifesterede sig ud af den blå luft. De har nogle på British Museum (Man fandt godt nok nogle hemmelige døre og skrin med falsk bund, da en undersøgelse blev sat i værk i 1884.)

Blavatsky spiller jo en særlig rolle for kunsten gennem sin forbindelse til Kandinsky, som i Om det Åndelige i Kunsten fra 1911 udfolder et teosofisk inspireret evolutionært verdensbillede. "En stor spids trekant, opdelt i uens store felter og med det spidseste og mindste felt vendt op ad - er den rette, skematiske  fremstilling af det åndelige liv." Sådan indledes kapitel 2. I spidsen af hver trekant står en højt udviklet åndsperson (f.eks. en kunstner, f.eks. Kandinsky), der driver udviklingen fremad. Trekanten bevæger sig hele tiden fremad, sådan at indsigter, der før var forbeholdt spidsen, efterhånden bliver tilgængeligt for masserne i den brede ende af trekanten, imens eneren modigt har bevæget sig endnu længere fremad i menneskehedens åndelige udvikling. Det er et billede, planket direkte fra teosofien, der ser universet som en uendelig række af systemer inden i hinanden med en række væsner eller guder ordnet i et pyramideformet hierarki. De "højeste" væsner er samlet øverst i pyramiden og de "laveste" nederst.

Goshka Macuga har også i andre værker kredset om metafysik/modernisme.  Hun deltog på Sao Paolobiennalen 2006 med et værk, Mula sem Cabeca / Det hovedløse muldyr, der bestod af en nedskaleret udgave af Oscar Niemann's pavillion, som udstillingen foregik i, og et bed, beplantet med lokale magiske urter.  Hun citeres for at have bemærket, at transformationen til kapitalismen, har medført en stigende interesse for mystisisme i Polen. "As the political structure has changed and the culture has grown more materialistic, people look for alternatives." Tjek hende ud! Der ligger en artikel om hendes værk på Sao Paolobiennalen 2006 på findarticles.com